Jan Fennell’s Amichien Bonding
Kunne du tænke dig at lære at bruge det i praksis med din(e) hund(e)?
Amichien Bonding er en venlig, respektfuld og sikker genvej til større tillid og bedre kommunikation og samarbejde mellem hund og menneske.
I Amichien Bonding arbejder vi MED hundens instinkter i stedet for mod dem, og vi bruger hundens eget sprog til at kommunikere tydeligt og meningsfuldt med den, så enhver misforståelse opklares, og al stress og spændinger i relationen fjernes.
Jeg er Hundelytter og er således uddannet i Amichien Bonding hos Jan Fennell i England. Jeg arbejder passioneret for at lære andre hundeejere om Amichien bonding og vise og forklare, hvordan det bruges i praksis. Jeg vil også meget gerne hjælpe dig.
Da jeg først hørte om Jan Fennell og Amichien Bonding, læste jeg alle bøger om det og gjorde mig meget umage for at forstå det og bruge det rigtigt, men man kan ikke læse sig til alt, og jeg kunne se på hundenes adfærd, at selvom det hjalp gevaldigt, var der stadig nogle små ting, jeg ikke fik gjort helt rigtigt, så det var svært at komme helt i mål. Derfor bookede jeg en konsultation hos en dygtig Hundelytter, som hjalp mig med at lave de små justeringer, jeg manglede for at kunne lykkes helt med at skabe harmoni og ro i vores flok. Derefter valgte jeg at uddanne mig til Hundelytter, fordi jeg havde lyst til at hjælpe andre på samme måde.
Hvis du gerne vil lære om Amichien Bonding, hjælper jeg dig meget gerne, og faktisk har jeg lavet et online kursus Det Bedste Hundeliv, hvor jeg sammen med mine hunde viser og forklarer grundigt, hvordan du kan lykkes med Amichien Bonding i praksis både helt grundlæggende og i en lang række specifikke situationer og udfordringer. Med online kurset bliver du klædt rigtig godt på både i teori og praksis, men hvis du også ønsker mine øjne på dig og din hund og individuel coaching hjemme hos jer, er du selvfølgelig velkommen til at booke mig til en hjemmekonsultation. Det allerbedste lærings-udbytte får du ved kombinationen af online kursus og hjemmekonsultation.