Separationsangst / alene-hjemme-problemer - online kurset er den effektive løsning

Er det svært at lære din hund at være alene hjemme? Laver den ulykker, hyler/gør, er urenlig, eller er der andre tegn på stress, når den skal være alene?
Eller ønsker du bare at gøre det rigtigt helt fra start og sikre, at disse problemer ikke opstår?

Online kurset Det Bedste Hundeliv kan lære dig, hvordan du helt konkret kan kurere separationsangst effektivt og hjælpe din hund til at slappe af med at være alene hjemme. Som en del af kurset får du UBEGRÆNSET INDIVIDUEL SPARRING med mig pr. mail, så du altid kan få hjælp ved evt. spørgsmål og tvivl undervejs. Hør mere i videoen herunder.

Kurér separationsangsten med hundelogik

Online kurset giver dig indsigt i hundens psykologi, adfærd og sprog, og du lærer om forebyggelse og løsning af alene-hjemme-problemer ved hjælp af hundesprog. Kurset består af videolektioner, hvor jeg grundigt forklarer og viser sammen med mine 4 hunde, hvad du helt konkret skal gøre for at løse problemet - og hvorfor.

Kom i gang med løsningen allerede i dag

Når du tilmelder dig, får du straks adgang til alt kursusmaterialet, så du kan komme i gang med at fjerne separationsangsten med det samme. Du kan se alle videolektionerne, når som helst og hvor som helst - præcis når du ønsker det. Og du kan arbejde med det, du lærer, i nøjagtig det tempo, der passer dig.

Mulighed for ratebetaling

Prisen for 6 måneders fuld adgang til kurset og ubegrænset sparring pr. mail undervejs er 2599,- , som du kan betale á 1 gang eller opdele i hhv. 3 eller 6 rater med en måneds mellemrum. Du vælger selv betalingen ved tilmeldingen.

Ubegrænset individuel sparring pr. mail hele vejen

Jeg er med på sidelinjen og hjælper dig med at lykkes i praksis og komme helt i mål. Så når der opstår spørgsmål undervejs i kurset, er du altid velkommen til at skrive en mail til mig, og så svarer jeg, så hurtigt jeg kan.

Halv pris på tlf. rådgivning og/eller hjemmekonsultation

Skulle du få brug for supplerende hjælp i form af tlf./online konsultation eller hjemmekonsultation, så får du 50% rabat på begge dele, mens du deltager i kurset. Og dit udbytte af begge dele, er absolut størst, når du starter med online kurset, så du har lært alt det grundlæggende, som vi så kan bygge videre på sammen. For mange er online kurset og sparringen pr. mail nok til at komme helt i mål, men den supplerende hjælp kan være en stor hjælp og for nogen er den nødvendig for at nå helt i mål.

Kursets opbygning

Videolektionerne er inddelt i 7 moduler, hvoraf de 6 moduler lærer dig om den grundlæggende forståelse og kommunikation, der er nødvendig for at kunne løse et ofte alvorligt problem som separationsangst. Det 7. modul indeholder en lang række lektioner, der hver især omhandler løsningen af en specifik adfærdsmæssig udfordring.

To af de lektioner har specifikt fokus på alene-hjemme-problemer, mens de andre omhandler alt lige fra kræsenhed/problemer med maden, overdreven gøen, problemer på gåturen, angst for nytår/torden/kloklip mv. og mange andre udbredte problemstillinger. For at kurere separationsangsten effektivt, er det nemlig vigtigt, du også løser andre evt. problemer, for det hele er forbundet for din hund.

Jeg vil anbefale, at du starter med modul 1 og 2, hvor du især gør dig meget umage med at forstå og lære af modul 2. Derefter tager du Alene hjemme lektionerne i Bonus modulet, før du fortsætter med modul 3-6.

Årsagen og løsningen

Når hunden udvikler problemer med at være alene hjemme, så skyldes det, at den har misforstået “sin jobbeskrivelse”, så den føler sig ansvarlig for sine mennesker og dermed føler trang til hele tiden at have styr på, hvor de er. Og det kan den jo ikke, når vi går fra den og lader den tilbage alene. Derfor bliver den stresset, bekymret og måske endda desperat. Så den effektive løsning på separationsangst er kort fortalt at opklare den grundlæggende misforståelse og forklare hunden, at vi mennesker tager det fulde ansvar for både os selv og hunden, så den er fri til at slappe af og slippe sine bekymringer. Det budskab vil være en kæmpe lettelse for hunden, og det vil kurere separationsangsten, når den får tillid til det.

Sig det på hundesprog - så forstår hunden det

Misforståelserne opstår, fordi vi mennesker taler menneskesprog, og hunden taler hundesprog. Det betyder, at vi ofte taler forbi hinanden, og det skaber misforståelser og problemer. Vi er nødt til at tale samme sprog for at kunne løse problemerne, men selvom hunde er intelligente, er de ikke ret godt rustet til at lære et fremmedsprog. Det er vi mennesker heldigvis. Hundesprog består primært i kropssprog og handlinger, og det er simpelt - meget lettere at lære end fransk eller russisk. Og du kan lære at bruge hundesproget til at overbevise din hund om, at der ikke er spor grund til uro, bekymring, stress eller unoder, når du går og lader din hund alene hjemme.

Med hundesproget kan du gennem forståelse og respektfuld dialog fjerne separationsangsten. Det eneste, det kræver af dig, er viljen til åbent at lytte, lære og foretage nogle justeringer i dit kropssprog og din adfærd sammen med din hund. Hvis du har viljen, så kan du på online kurset Det Bedste Hundeliv lære, præcis hvordan din hund kommer til at slappe af med at være alene hjemme.