Forfangenhed – årsager og forebyggelse via ernæringsterapi
Nu er vi ved den tid, hvor mange heste desværre bliver forfangne. Særligt med de nuværende vejrforhold med sol og varme om dagen men meget kolde nætter er der øget risiko for udvikling af akut forfangenhed. Men heldigvis kan vi som hesteejere gøre meget for at undgå, at vores heste bliver forfangne, ligesom vi også kan gøre meget for at hjælpe den forfangne hest til at blive rask igen.
Nedenfor kan du få et overblik over symptomer og årsager samt ernæringsterapeutiske anbefalinger til forebyggelse.
Hvad er forfangenhed?
Forfangenhed er en smertefuld betændelsesreaktion i hovens lameller. Lamellerne er det væv, der binder hovkapslen og hovbenet sammen, således at hovbenet forbliver ”ophængt” i lamellerne inde i hovkapslen, så hestens vægt ikke hviler direkte på sålen.
Betændelsesreaktionen i hoven får lamellerne til at løsne sig fra hovbenet, hvilket betyder, at hovbenet mister sit ”ophæng” og ikke længere holdes på plads inde i hoven. Bøjesenerne på bagsiden af benet hæfter på hovbenet, og når lamellerne løsner sig og dermed ikke længere holder hovbenet på plads, vil bøjesenen trække i hovbenet og medvirke til en rotation og sænkning. Det kan betyde, at hovbenet roteres/sænkes så meget, at det lægger voldsomt pres på vævet mellem hovben og sål, så hestens vægt presser sålen ned mod underlaget med forfærdelige smerter til følge.
Mulige udløsende faktorer til udvikling af akut forfangenhed
Overbelastning og/eller forkert beskæring
Forgiftning
Infektion i kroppen – fx virus, livmoderbetændelse og tilbageholdt efterbyrd
Medicinsk behandling med kortisonpræparat
Ubalancer i immunsystemet, der skaber inflammation i kroppen, herunder også i hovene
En ubalance i tarmens bakterieflora, der danner grundlag for udvikling af streptokok bakterier
Der findes mange mulige udløsende faktorer til akut forfangenhed som nævnt ovenfor, men den faktor, der er særligt nærværende hvert eneste forår, er den sidstnævnte her: ubalance i tarmens bakterieflora, der danner grundlag for udvikling af streptokok bakterier. Den ubalance kan i princippet forårsages af enhver påvirkning, der er for stor til, at fordøjelsen kan håndtere den, uden at tarmfloraen lider overlast.
Det kan fx være pludselige foderskift, forædning i kraftfoder, pludseligt indtag af store mængder kulhydrat som fx fruktan, der bl.a. kan findes i græs og hø. Fruktan består af sammenkædede fruktose-molekyler, og det udvikles i planten for at lagre energi til senere vækst. Ved pludseligt indtag af store mængder fruktan kan fordøjelsen i nogle tilfælde ikke følge med, og det kan forårsage, at tarmfloraen tager skade i en sådan grad, at det danner grundlag for opblomstring af streptokokker, som angriber hovens lameller og således forårsager akut forfangenhed.
Symptomer på forfangenhed
Symptomerne på en forfangenhed er smerter og varme i hovene – ofte i begge forhove, men det kan også være i alle 4 hove eller i nogle tilfælde primært en enkelt hov. Smerterne kan ses som en stiv, stikkende gang, at hesten forsøger at undgå hårdt/ujævnt underlag, øget aflastning af et eller flere ben – fx ”den klassiske forfangenhedsstilling”, hvor hesten står med forbenene frem foran sig for at tage mest muligt vægt på bagbenene. Hesten kan også ligge mere end normalt for på den måde at aflaste de smerteplagede hove.
Varmeudviklingen i hovene kan konstateres ved berøring, når hesten ikke lige står i direkte sol, der selvfølgelig i sig selv vil gøre hovene varme. Lad fx hesten stå lidt i stalden og mærk herefter temperaturen på hovene især ved kronranden. Hvis du er i tvivl, så prøv at køle hoven i koldt vand. Vent nogle minutter og mærk så efter, om hoven bliver tiltagende varm i kronranden. Når hesten er forfangen, vil det også som regel forårsage forstærket puls på piberne, og der kan i nogle tilfælde ses væskeophobning/hævelse i/lige over kronranden.
Forhøjet risiko for udvikling af forfangenhed
Hvis din hest er overvægtig, har fordøjelsesproblemer og/eller lider af stofskifte- og hormonforstyrrelser som fx EMS og PPID, er den særligt udsat. Selvom den ikke er diagnosticeret med ovenstående, vil den stadig være i øget risiko for forfangenhed, hvis den har nogle af de symptomer, der er karakteristiske for EMS og PPID. For har den de symptomer, viser det, at hormonbalance og stofskifte er påvirket, og det er det, der medvirker til øget risiko for forfangenhed - ikke om den har diagnose eller ej. Så de symptomer, du skal holde øje med for at vurdere, om din hest er i særlig risiko for forfangenhed er bl.a. følgende:
Overvægt – især med væskeophobninger og fedtaflejringer langs overlinjen
Sart fordøjelse/efterløb/skiftende konsistens af afføring/diarré/koliktendens
Flade hove evt. med såletrykninger (er et tegn på, at lamellerne allerede er svækkede, og hoven er derfor ekstra udsat ved en evt. akut forfangenhed)
Forhøjet insulin i blodet
Øget drikkelyst og urinering
Træthed og lavt aktivitetsniveau
Problemer med pelsskifte
Kroniske/tilbagevendende infektioner
Hvis din hest har en eller flere af ovenstående symptomer, vil den have gavn af hjælp fx i form af ernæringsterapi, så den problemstilling, der ligger bag symptomerne, kan blive løst. Kranio sakral terapi og anden bindevævsterapi kan også bidrage til bl.a. bedre cirkulation og indre balance, ligesom homøopatisk behandling også kan gøre en stor forskel.
Det er vigtigt at tage symptomerne alvorligt og tage hånd om problemerne, så snart man opdager dem. Lad være med at vente og se eller tage chancen med en hurtig indgræsning alligevel. Hvis der er symptomer på øget risiko for udvikling af forfangenhed, bør du straks handle ved at tage hånd om symptomernes årsag og undgå alle risikofaktorer, der kan udløse en akut forfangenhed.
Hvis du ignorerer symptomerne og ”tager chancen”, kan du meget vel komme til at fortryde det bitterligt, fordi din hest pludselig står med forfærdelige smerter og i bedste fald et længere behandlings- og genoptræningsforløb foran sig. I værste fald kan forfangenheden være så slem, at det ikke er etisk forsvarligt at lade hesten leve. Det er altid bedre at forbygge godt frem for i stedet at blive nødt til at behandle.
Der findes flere gode tilskudsprodukter på markedet, der i sig selv eller kombineret med andre kan bidrage til at løse mange af de ovennævnte problemstillinger, der øger risikoen for forfangenhed. Kunsten er blot at finde frem til, hvad lige præcis din hest har brug for. Det hjælper jeg meget gerne med, hvis du ønsker det.
Forebyggelse af forfangenhed
Foretag alle foderskift langsomt og gradvist – det gælder også græs og hø
Forebyggelsen handler overordnet om at løse evt. problemstillinger, der bringer hesten i øget risiko for at udvikle forfangenhed samt undgå pludselige skift i fodringen. Alle skift bør foretages langsomt og gradvist. Det gælder hø og kraftfoder såvel som græs. Husk, at når du tager hul på en ny balle hø, der er slået på en anden mark eller på et andet tidspunkt end den forrige, så er det faktisk også et foderskift, for næringsindholdet kan variere rigtig meget mellem de to baller hø.
Hvis din hest er dækket ind med alle nødvendige byggesten og har en sund og robust tarmflora, vil skiftet fra den ene høballe til den anden ikke være et problem, men mange heste har en skrøbelig fordøjelse, og for dem kan skiftet påvirke tarmfloraen negativt og dermed medvirke til risiko for udvikling af forfangenhed. Så tag gerne hul på den nye balle, før den gamle balle er helt brugt, så du på den måde kan skifte gradvist.
Optimer din fodring til understøttelse af en sund tarmflora
Hvis din hest har en sart fordøjelse, vil en del af den effektive forebyggelse være at optimere din fodring til at styrke og vedligeholde din hests tarmflora, således at den bliver sund og robust, så der skal større påvirkninger til at svække den. Det handler dels om at tilføre de fordøjelige fibre, som tarmfloraen lever af, men ligeledes også om at sikre de nødvendige byggesten til produktionen af enzymer til effektiv fordøjelse i tyndtarmen, så risikoen for at forsure miljøet i stortarmen mindskes. Det er afgørende, fordi tarmfloraen svækkes, når pH-værdien i stortarmen falder. Det gør den bl.a., når tyndtarmen ikke løser sin opgave godt nok, fx pga. mangel på enzymer.
Forsyning med alle essentielle næringsstoffer i tilstrækkelig mængde
Mange af de førnævnte problemstillinger, der øger risikoen for udvikling af forfangenhed, kan opstå helt eller delvist som følge af mangelfuld tilførsel af de byggesten, som kroppen skal bruge, for at alle processer kan fungere, som de skal. Når nogle af de byggesten, der skal bruges, ikke bliver tilført, sker der fejl i processerne, og det kan blandt andet medvirke til ubalancer i fordøjelse, hormonsystem og stofskifte, som, vi ved, kan medvirke til forfangenhed.
Essentielle aminosyrer
Aminosyrer er afgørende for alle kroppens processer.
Fx er enzymer og hormoner bygget af aminosyrer, hvoraf flere kun er til rådighed i kroppen, hvis de tilføres gennem foderet. Aminosyrer findes i protein, så hvis hesten får for lidt protein eller kun protein fra ensidige kilder, der ikke indeholder alle essentielle aminosyrer, så vil der mangle byggesten til kroppens forskellige processer. Det kan fx skabe problemer i produktionen af hormoner og enzymer. Balance i produktionen af hormoner er en direkte, afgørende faktor ift. EMS og andre stofskifterelaterede problemer, og produktionen af enzymer har direkte indflydelse på fordøjelsen.
Insulin er fx et hormon bygget af aminosyrer, så det er klart, at mangel på nogle af de aminosyrer, insulin består af, vil øge risikoen for fejl og ubalancer i insulinproduktionen, hvilket kan medføre forhøjet blodsukker og insulinniveauer, der øger risikoen for forfangenhed.
Ja, faktisk er aminosyrerne uundværlige byggesten i alle kroppens celler! Så naturligvis kan der gå rod i systemerne og ske fejl, når de nødvendige essentielle aminosyrer ikke er til rådighed i tilstrækkelig mængde.
Fedt
Tildelingen af fedt har også stor betydning, og faktisk er fedt ligeledes en nødvendig komponent i opbygningen af hver eneste af kroppens celler. Man ved også, at især omega 3 fedtsyrer medvirker til at dæmpe inflammation i kroppen, og det er jo ganske væsentligt i relation til en inflammatorisk sygdom som forfangenhed.
Vitaminer og mineraler
Det er vigtigt altid at sikre, at din hest er dækket tilstrækkeligt ind med alle nødvendige vitaminer og mineraler, da disse også spiller en vigtig rolle for hestens sundhed og trivsel. Mangler vil føre til svækkelse og ubalancer og kan blandt andet medvirke til insulinresistens, som øger risikoen for forfangenhed. Husk i den forbindelse, at vi i Danmark har jord, der er fattig på flere af de vigtige mineraler, og det bliver vores hø og græs således også. Derfor kan du aldrig regne med, din hest er dækket ind uden tilskud.
Hvis du giver et kraftfoder, der indeholder alle nødvendige vitaminer og mineraler, men du giver en lille mængde, fordi din hest fx er på slankekur, så bliver mængden af vitaminer og mineraler i foderrationen for lille, og du må derfor supplere med vitamin- og mineraltilskud for at dække den ind. For den overvægtige hest har brug for mindst lige så store mængder vitaminer og mineraler som den slanke hest.
Fibre
Tildelingen af fordøjelige fibre er naturligvis også af afgørende betydning, da de fordøjelige fibre er det, den sunde tarmflora lever af. Hvis der ikke tilføjes nok fordøjelige fibre, vil de bakterier, der udgør en sund hests tarmflora, simpelthen dø af sult. De fordøjelige fibre findes i forskellig mængde i stort set alt stråfoder; græs, hø, wrap, lucerne og esparsette.
Halm og frøgræs har som udgangspunkt et meget stort indhold af ufordøjelige fibre og tilsvarende lille indhold af fordøjelige fibre, protein og fedt, så begge dele har ringe næringsværdi og tæller ikke med i det, jeg kalder stråfoder. Fodring med store mængder halm eller frøgræs belaster således fordøjelsen pga. det store indhold af ufordøjelige fibre, samtidig med at det langt fra tilfører nok af de nødvendige fordøjelige fibre og øvrige næringsstoffer.
Hold hoven stærk og sund
Hovens tilstand har naturligvis betydning for, hvor sårbar den er, når hesten udvikler en akut forfangenhed. Hovens sundhed påvirkes af to overordnede faktorer: Kroppens indre balance/sundhed og beskæringen af hoven. Begge dele har afgørende betydning for hovens vækst, hornets kvalitet og lamellernes styrke. Så en del af forebyggelsen mod forfangenhed er at holde hovene sunde ved at tilføre alle nødvendige næringsstoffer, afhjælpe evt. problemstillinger i fx fordøjelse og stofskifte (som har afgørende indflydelse på hovenes tilstand) og beskære hovene korrekt og tilstrækkeligt ofte.
Når man lader hovene blive lange mellem beskæringerne, strækker og belaster det hovens lameller, og det belaster i øvrigt også resten af kroppen, idet benstillingen ændres. Så korrekt beskæring – lidt men tit bidrager til vedligeholdelsen af sunde og stærke hove.
Græs og forfangenhed
Som nævnt tidligere bliver mange heste forfangne i foråret, i bund og grund fordi foderskiftet fra vinterfodring til forårsgræs er mere, end deres fordøjelse kan klare, så der er al mulig grund til at tage alle forholdsregler og være meget opmærksom på din hests tilstand i foråret. Du skal naturligvis især være meget påpasselig, hvis din hest har et eller flere af de symptomer, der kan tyde på, den har øget risiko for at blive forfangen. Ja, faktisk er det klogest at gøre, hvad du kan, for at bringe din hest i optimal balance, før den overhovedet begynder på det lækre, nye græs, så den er godt rustet til at klare det uden negative påvirkninger på sundheden.
Så du kan med fordel sikre, at der er taget godt hånd om alle ovennævnte aspekter af forebyggelse, inden du lader din hest komme på græs. Så kan den også klare skiftet uden problemer, hvis den går på en fold med græs hele året, hvor det således er vind og vejr, der styrer dens indgræsningstempo. For hesten vil med glæde spise så meget, den kan af det nye græs, men hvor meget der er af det, og hvilket næringsindhold det har, styres i høj grad af lys og temperaturer.
Græssets næringsindhold er ikke konstant
Hø er jo bare tørret græs, så hvorfor er der særlige risici ved græsning? Det er der, fordi næringsindholdet i græsset til enhver tid afhænger af både plantens livscyklus/vækstfase og vejret, og dermed kan ændres markant i løbet af kort tid. Det betyder, at hesten på græs kan opleve meget pludselige foderskift ved omslag i vejret fx fra gråvejr til solskin og fra lune nætter til kolde nætter.
Græsset producerer via fotosyntese sucrose, som er en sukkerart, der udgør den energi, planten skal bruge til vækst. Jo mere sollys, der er, jo mere fotosyntese og således større udvikling af sucrose. Hvis temperaturerne er lave, kan græsset ikke omsætte sucrosen til vækst, hvilket får planten til at lagre sucrosen ved at omdanne den til fruktan. Det vil altså sige, at indholdet af fruktan i græsset er størst, når der er meget sollys ved lave temperaturer. Mens indholdet er lavest, når det er varmt og overskyet, så fotosyntesen er lav, og der udvikles mindre mængder sucrose, der kan bruges til vækst og dermed ikke omdannes til fruktan.
Selvom hesten kun går på græs om dagen, er det vigtigt også at holde øje med nattetemperaturerne, for selv ved lune temperaturer og sol om dagen, vil indholdet af fruktan være højt, hvis nattetemperaturerne er under 7 grader. Det er en stor del af grunden til, at så mange heste bliver forfangne i foråret, for vi skal ofte meget langt hen på foråret, før nattetemperaturen ligger stabilt over 7 grader.
Koncentrationen af oplagret fruktan er størst i stænglen og mindst i bladene, så en nyslået græsmark, hvor der stort set kun er stængler tilbage vil have et relativ højt indhold af fruktan, og tilsvarende meget lavt indhold af protein og fedt, ligesom det også kan være tilfældet med en græsmark med meget høje græsplanter, der har sat frø, og hvor stænglerne udgør størstedelen af planten. Generelt gælder det, at plantens indhold af protein og fedt ved frøsætningen falder, mens indholdet af kulhydrat – herunder også fibre – stiger.
Ovenstående fakta om græsplantens næringsindhold og vejrets indvirkning bør naturligvis tænkes ind i din plan for indgræsning og ligeledes ift., hvornår du vælger at slå dit hø. For græssets næringsindhold på slå-tidspunktet bestemmer næringsindholdet i det hø, der bliver ud af det.
God indgræsning mindsker risikoen
Hvis din hest går på en vinterfold med sparsomt græs og skal flyttes over på en sommerfold med mere græs, er det vigtigt at foretage skiftet langsomt nok til, at hestens fordøjelse kan følge med, så der ikke opstår den ubalance i fordøjelsen, som danner grundlag for en akut græs-forfangenhed. Det vil sige, at du bør vænne din hest gradvist lidt efter lidt til græsset. Og sørg for at tænke vejret ind, således at du ikke indgræsser på de tidspunkter, hvor fruktan indholdet er størst, men hellere mens det er lavt, så hestens fordøjelse gradvist vænner sig til det. Og husk i indgræsningen at sikre, at hesten er godt mæt af hø, før den lukkes på græs. Det mindsker risikoen for forædning.
Du kan fx starte med at lade den græsse et kvarter. Hvis den klarer det uden nogen former for symptomer, kan du øge til en halv time næste dag og fx en time dagen efter. Hold hele tiden øje med din hests tilstand og ikke mindst dens afføring. Hvis afføringen bliver blød, eller der er varmereaktion, tegn på ømhed eller såletrykninger i hoven og/eller øget puls på piben, så stop op og få styr på det, før du fortsætter din indgræsningsproces, så du stopper en mulig udvikling af forfangenhed så tidligt som overhovedet muligt.
Når du på denne måde tilvænner din hest langsomt, vil det også give dig mulighed for at se, hvor meget græs din hest faktisk kan tåle. Nogle heste tager fx allerede voldsomt på i indgræsningen, og hvis din hest er af dem, fortæller det dig, at din hest næppe kan gå på døgngræs uden at blive overvægtig og dermed komme i risiko for forfangenhed og alle de andre risici, overvægt fører med sig.
Så ved du, at din hest har brug for, du styrer dens græs-indtag ved at begrænse dens tid på græs, så det passer med den mængde, den kan tåle uden at blive overvægtig. Det er naturligt for hesten at være lidt rundere om sommeren end om vinteren, men du skal særligt være opmærksom på de karakteristiske fedtaflejringer langs overlinjen og naturligvis også hovenes temperatur og tilstand. Hvis smeden/hovtrimmeren fortæller, der er såletrykninger, og hovene bliver fladere, så tag det alvorligt.
Særlige næringsbehov for hesten på græs
Det nye græs indeholder typisk relativ høje niveauer af protein, fedt og nogle mineraler som fx kalium. Den samlede mængde fiber er til gengæld ikke så stor, og for nogle heste vil det være en god ide at tilbyde hø med lidt større indhold af fordøjelige fibre som supplement til græsset. Men for de fleste heste vil næringssammensætningen i det nye græs fungere godt, når blot de vænnes langsomt til det og ikke får for pludselige og store mængder fruktan. Hvis din hest har en lidt sart fordøjelse, eller du bare ønsker at forebygge ekstra godt, kan du med fordel give den et tilskud probiotika, mens du indgræsser den, for at styrke dens tarmflora løbende.
I og med græsset i Danmark ikke indeholder alle nødvendige mineraler, er det vigtigt at give hesten dækkende mineraltilskud dagligt også i græsningsperioder. I starten af græsningssæsonen bør du være særligt opmærksom på tilførsel af magnesium, idet mineralerne er indbyrdes afhængige af hinanden, og det høje indhold af kalium i det nye græs kan hæmme optagelsen af magnesium. Derudover er det også vigtigt at sikre, at din hest igennem hele græsningssæsonen har adgang til salt, da det ligeledes spiller en vigtig rolle for kroppens optagelse af mineraler.
Senere på græsningssæsonen, når græsset har sat frø, kan din hest også få brug for tilskud med essentielle aminosyrer (protein) og fedtsyrer. Så du kan med fordel tilføje ølgær og lidt hørfrøolie samt evt. esparsette til hestens daglige mineraltilskud. På den måde vil du mindske risikoen for, at der opstår mangler i hestens krop sidst på sommeren med risiko for, at den både kan begynde at tabe sig, men ikke mindst også at der sker fejl i kroppens processer og opstår ubalancer, der kan bidrage til udvikling af helbredsproblemer.
Husk, at forgiftning også kan forårsage forfangenhed, så sørg for, at din hest ikke har adgang til giftige planter eller træer, agern eller lignende på græsmarken. Mange siger, at hestene ikke spiser det, der er giftigt, men hvert år sker alligevel forgiftninger på græsmarker, så det er måske sandheden i mange tilfælde men ikke alle, så lad hellere være med at tage chancen.
Den bedste forebyggelse er en sund og stærk krop
Der er store individuelle forskelle fra hest til hest ift. hvor godt deres krop fungerer, hvor stærkt deres immunsystem er, hvor meget energi de kan indtage uden at blive for fede, og hvor godt de i det hele taget kan klare forskellige udfordringer. Men fælles for dem alle er, at vi kan hjælpe dem gennem ernæringsterapien ved at tage udgangspunkt i deres individuelle, aktuelle tilstand og genskabe balancen i deres krop, så de bliver så sunde og stærke, som de kan være. Det er den bedste forebyggelse mod enhver sygdom – også forfangenhed.