Sådan stopper du gøen effektivt

Gøen er en naturlig del af hundens sprog, men overdreven gøen kan stoppes effektivt

Hundes sprog består først og fremmest af kropssprog og handlinger, men de bruger også lyde til at kommunikere med i forskellige situationer. Fx gør de for at gøre flokken opmærksom på mulige farer og for at beskytte flokken ved at skræmme det farlige væk.

Hunde kan også gø, når de leger, og de kan bruge gøen til at opnå opmærksomhed. Gøen bruges også til at kalde på flokmedlemmer, og derfor vil nogle hunde, der er stressede over at være alene hjemme, gø og hyle vedholdende (Læs om at løse alene-hjemme-problemer HER).

I alle tilfælde ligger der en kommunikation i deres gøen, og når vi lærer at forstå, hvad de kommunikerer, og hvordan vi kan svare dem konstruktivt på deres gøen eller fjerne årsagen, så kan vi slippe for irriterende og overdreven gøen og hjælpe vores hund til at slappe af i stedet.

Hvorfor gør min hund?

Det følgende handler om den gøen, der er forårsaget af hundens naturlige vagtsomhed. Det er som udgangspunkt nemt at vurdere, om det er vagtsomheden, der får hunden til at gø, eller den gør for at få opmærksomhed. For hvis hunden har sit fokus og sit blik rettet mod dig, mens den gør, så gør den typisk for opmærksomhed. Du kan lære mere om HER, hvordan du kan stoppe gøen for opmærksomhed.

Hvis hunden derimod har fokus på vinduet, på hækken eller i en anden retning væk fra dig, så gør den typisk, fordi den er på vagt - også selvom du ikke umiddelbart mener, der er noget at gø af. Det kan også være, at den gør af andre hunde eller mennesker, når I er på gåtur. Det handler ligeledes om vagtsomhed, og en overdreven vagtsomhed forårsages af stress, utryghed og usikkerhed.

Lige netop gøen forårsaget af vagtsomhed kan du læse mere om her og lære at hjælpe din hund til at slippe sin vagtsomhed, slappe af og gø væsentlig mindre.

Hundens instinkter

Ethvert medlem af en hundeflok er forpligtet til at gøre resten af flokken opmærksom på mulige trusler mod flokken, og det ligger dybt i deres instinkter. Hunden gør opmærksom på mulig fare ved at gø i retning af truslen, hvorved den også viser resten af flokken, hvilken retning truslen kommer fra.

Når et medlem af flokken gør opmærksom på en mulig trussel, påtager floklederne sig ansvaret for at vurdere og beslutte, hvordan flokken skal reagere på truslen. Det er altså ledernes opgave at vurdere, om det var falsk alarm, så flokken bare kan fortsætte deres afslapning, eller om truslen er reel, så det skal besluttes, hvordan flokken skal reagere. Hvis du skælder ud, råber eller på anden vis hidser dig op, når hunden gør, så bekræfter du hunden i, at truslen er reel, men viser den samtidig, at du ikke har andre løsningsforslag end at fortsætte med at gø.

Disse instinkter ligger dybt i alle hunde, og hvis vi arbejder MED instinkterne i stedet for imod dem, så kan vi stoppe gøen effektivt og samtidig hjælpe hunden af med stress og usikkerhed. Du kan se længere nede på denne side, hvordan du konkret stopper gøen ved at arbejde MED hundens instinkter.

Hvad er din rolle set med hundens øjne?

Der er overordnet to faktorer, der bestemmer, hvor vagtsom og gøende din hund er. Den ene er hundens personlighed, og den anden er jeres rollefordeling i flokken. Løsningen ligger altid i sidstnævnte faktor, for uanset hvilken personlighed din hund har, kan du mindske dens vagtsomhed og gøen effektivt ved at bruge hundesprog og opføre dig som en kompetent og engageret flokleder. For som nævnt ovenfor vil flokkens øvrige medlemmer overlade ansvaret for flokkens sikkerhed til lederne af flokken, og de vil således følge lederens eksempel i deres reaktion på en mulig trussel.

Problemerne med gøen og vagtsomhed opstår, når flokkens mennesker i hundens øjne ikke løser lederopgaven godt nok. Det tvinger hunden til at påtage sig ansvaret for flokkens sikkerhed, og for mange hunde vil det give anledning til megen stress. Stressen kan føre til overdreven vagtsomhed og gøen samt megen anden uønsket adfærd. Og når hunden oplever at have det ledende ansvar, så påtager den jo også opgaven med at vurdere, hvor meget der skal gøes af hvad og hvornår, og så er det, vi kan opleve overdreven gøen og en hund, der ikke lytter til vores forsøg på at stoppe larmen og forklare den, at den overreagerer.

For at stoppe den overdrevne gøen, må vi altså fjerne den stressende ansvarsbyrde fra hundens skuldre ved som hundeejere at lære at opføre os som gode flokledere og kommunikere med hundesprog, så vi kan undgå misforståelser mellem os og hunden.

I det følgende forklarer jeg, hvordan du konkret i situationen, hvor hunden gør af mulig fare, bør vise dig som en rolig og kompetent flokleder. Det vil dæmpe din hunds vagtsomhed og gøen, hvis du følger fremgangsmåden konsekvent. I de fleste tilfælde vil du dog først få helt ro på din hund, når du lærer, hvordan du også i andre (for hunden) afgørende situationer kan opføre dig som troværdig flokleder.

Det er en god ide at holde pause med gåturene eller begrænse dem, mens du arbejder hjemme med at ændre jeres rollefordeling og opnå din hunds tillid til, at du tager ansvaret for jeres sikkerhed, så den kan slappe af. Når det er lykkedes derhjemme, kan du langsomt og gradvist genoptage jeres gåture og tage den nye fremgangsmåde med, når I går ud, så din hund kan føle sig tryg ved, at du også påtager dig ansvaret for jeres sikkerhed, når I bevæger jer udenfor de hjemlige omgivelser.

Herunder kan du lære konkret, hvordan du bør håndtere din hunds gøen, men for at komme helt til bunds i problemet, vil det være en fordel for dig at lære mere om, hvordan du i det hele taget kan optimere kommunikationen med din hund. Det kan du bl.a. lære ved at tilmelde dig online kurset Det Bedste Hundeliv. Læs mere om kurset HER

Tilmeld dig online kursus - se det i praksis og få effektive løsninger

Den konstruktive reaktion, når hunden gør

Når hunden gør opmærksom på en mulig fare ved at gø, gør den det for, at passe på jer.

Første skridt på vejen til at vise dig som kompetent leder er at anerkende den for indsatsen. Næste skridt er at vise, du tager dens “alarm” alvorligt og påtager dig at vurdere den mulige fare og beslutte, hvordan I skal forholde jer.

Helt konkret betyder det:

• Så snart hunden siger et vuf eller vov af vagtsomhed, siger du i et oprigtigt rosende tonefald en anerkendende tak, som du bruger specifikt i den situation. Herhjemme siger vi rosende “ja tak”.

• Hvis hunden fortsætter sin gøen (og det gør den sandsynligvis i starten), så gå roligt hen og kig i retning af faren, så du tydeligt viser hunden, at du tager dens advarsel alvorligt og påtager dig at vurdere farens omfang. Når du har kigget ud af vinduet, over hækken, eller hvorend hunden siger, faren er, vender du roligt ryggen til faren og går væk (måske kunne du ingen fare se, men det er uden betydning). Ved at vende ryggen til faren, siger du med dit kropssprog tydeligt til hunden, at du har vurderet, at den mulige trussel var ufarlig, og I roligt kan ignorere den og fortsætte det, I var igang med. Hvis hunden stopper sin gøen, så ros den og gå tilbage til det, du var igang med, før hunden gøede.

• Hvis hunden kigger skiftevis kigger lidt på dig og mod faren og dæmper sin gøen men ikke holder helt op, så tænker den over din vurdering, men er endnu ikke helt tryg ved, du har styr på det. Så du må forsikre den om din vurdering ved at kigge igen, vende ryggen til og gå væk.

• Hvis hunden fortsætter sin gøen ufortrødent og totalt ignorerer din tak og følgende vurdering af faren, så er en kort time-out nødvendig for at hjælpe hunden ud af dens stress og vise den, at det nu er din vurdering, der gælder og dig, der tager ansvaret. Gå da roligt hen til hunden uden at tale til den eller kigge på den, tag den i halsbåndet og før den roligt ind i et andet rum og luk døren, så den kortvarigt isoleres fra flokken. Hvis hunden gør eller på anden måde er urolig, så vent til den har været stille 10 sekunder og luk den så ud uden at give den nogen form for opmærksomhed, før den er helt i ro og ikke søger dig. Hvis den gør af fare igen, så vær tålmodig og rolig og start blot fremgangsmåden forfra igen med at takke, kigge osv. som ovenfor beskrevet.

Det kan være en god idé i starten at have en let snor som fx tøjsnor bundet i hundens halsbånd, så du får lettere ved roligt at give time-out hvis nødvendigt, fordi du blot kan tage fat i enden af snoren. Det er især en god idé i haven, hvor det måske ellers kan være svært på rolig vis at få fat i hunden uden øjenkontakt eller snak og føre den i time-out.

Følg ovenstående fremgangsmåde konsekvent, hver gang hunden gør af vagtsomhed, og så vil hundens vagtsomhed mindskes, så der efterhånden skal mere til for at få den til at gø, og du vil med tiden kunne stoppe dens gøen og genetablere roen blot med dit anerkendende “ja tak”.

Forudsætningen, for at ovenstående fremgangsmåde virker efter hensigten, er, at du gør det konsekvent, og at du er rolig, tilregnelig og oprigtig, når du gør det. Hvis du bliver irriteret eller vred, så vil hunden straks mærke det, og den vil se det som et tegn på enten, at du også vil jage faren væk, eller at du ikke magter opgaven som leder. Begge dele vil forårsage, at hunden forbliver stresset og fortsætter sin gøen.

Så tag en dyb indånding, tænk på at hunden faktisk gør sit bedste for at passe på dig og udføre det job, den tror, den skal passe, og vis dig som en rolig og omsorgsfuld leder med kompetence og overblik. Så vil hunden snart overlade ansvaret og beslutningerne til dig og roligt følge dit eksempel.