Er din hund kræsen eller småtspisende? Måske vil den slet ikke spise?

Så har du sikkert forsøgt dig med en masse forskelligt foder og lækkerier, prøvet at håndfodre den og lade foderet stå fremme hele tiden, og måske har I også været hos dyrlægen uden at finde årsagen eller en løsning på problemet. Desværre er det de færreste, der ved, hvad der får en hund til at takke nej til mad, selvom den ellers er sund og rask, men det kan du lære mere om ved at læse det følgende.

Jeg har hørt mange forskellige forsøg på forklaring, såsom at hunden bare er selektiv og kræsen, eller at mad bare ikke interesserer den. Ingen af de forklaringer rammer plet for nogen hund. For alt, hvad der har afgørende betydning for flokkens overlevelse, har topprioritet for enhver hund. Og maden har naturligvis helt afgørende betydning for overlevelse.

Hunden er instinktivt programmeret til at spise, hvad den kan, når den får mulighed for det, for i naturen ved man aldrig, hvornår det igen vil lykkes at fange noget, så man er nødt til at spise, når der er mad. Der er ikke noget, der hedder ”jeg har mere lyst til hare i dag”, hvis man har fanget et rådyr. Man spiser det, der er, når man får mulighed for det. Det ligger dybt i deres instinkt. Det er også derfor, mange hundes definition af mad efter vores menneskelige mening er lige lovlig bred, når de fx spiser kattens efterladenskaber, en gammel, rådden mus, eller hvad end de nu finder, som vi i hvert fald ikke ser som mad.

Men hvis det er sandt, hvorfor virker min hund så helt uinteresseret, kræsen og uden appetit, selvom den er sund og rask? Jeg kan godt forstå, hvis du tænker sådan, for det giver absolut ingen som helst mening for os mennesker. Det er jeg helt enig med dig i. Men det gør det faktisk for hunden.

For hundens flokinstinkt er meget stærkt, og det, der grundlæggende optager enhver hund allermest, er flokkens overlevelse, som i meget høj grad afhænger af, at der er en god ledelse, der tager det fulde ansvar og sikrer både harmoni og sikkerhed for alle i flokken. Det ved alle hunde instinktivt fra en meget tidlig alder, og den essentielle kommunikation omkring ansvars- og rollefordelingen i en hundeflok sker bl.a. omkring maden. Så alt det, der sker i flokken omkring madsituationer, giver hunden (i dens optik livsvigtige) informationer om, hvilken rolle den har, og hvem der har ansvaret.

Det gælder også, når dens flok er mennesker, men her er den store udfordring bare, at de fleste mennesker ikke er ”flydende på hundesprog”, og måske er de faktisk heller ikke bevidste om, at der overhovedet foregår en meget vigtig kommunikation på hundesprog i madsituationer (og i mange andre situationer), så det, de får kommunikeret med deres adfærd og kropssprog på hundesprog, bliver noget værre forvirrende sludder.

Når vi med vores adfærd og kropssprog ubevidst får sagt noget sludder om ansvars- og rollefordeling til vores hunde såvel i madsituationen som i andre for hunden væsentlige situationer, så bliver den usikker, stresset og frustreret. For det, at der er styr på ansvars- og rollefordelingen og dermed flokkens overlevelse er simpelthen for hunden vigtigere end alt andet.

Den usikkerhed og stress, som vores fejlkommunikation på hundesprog skaber, kan give udslag i mange forskellige adfærdsproblemer og unaturlig adfærd. Det afhænger både af, hvilket sludder vi får kommunikeret, og hvilken personlighed hunden har. Men for rigtig mange hunde resulterer det i netop nedsat appetit, kræsenhed og periodisk decideret spisevægring, som er meget unaturlig adfærd for hunden og således et udtryk for et problem, den har brug for vores hjælp til at løse.

Symptomerne svinger typisk en del, og ofte vil hunden spise mere, når man finder på noget nyt eller ekstra lækkert. Som regel er den manglende spiselyst heller ikke den eneste udfordring, men de færreste tænker på, at det faktisk har en sammenhæng med øvrige adfærdsmæssige udfordringer, idet den grundlæggende årsag til det hele ligger i de misforståelser, der sker i kommunikationen om hundens rolle, fordi menneskene ikke ved, hvad de siger på hundesprog.

Fx er det sådan, at stort set alle hunde, som har det svært med at være alene hjemme, også i en eller anden grad har en udfordring omkring maden. Oftest er det, at de er småtspisende eller kræsne og ikke spiser op, men det kan også være, at de er besat af mad og æder alt, hvad de kan komme i nærheden af. For at kurere separationsangsten, må vi også løse udfordringerne omkring maden, og begge dele gør vi effektivt ved at lære at kommunikere klart og tydeligt med hundesprog i alle de situationer, som er særligt væsentlige for hunden – herunder bl.a. ved fodringen.

Du kommer ikke i mål med at løse udfordringerne omkring maden ved at købe nyt foder igen og igen, eller blande mere og mere lækkert i. Det er vigtigt for din hunds sundhed, at du vælger et foder af en god kvalitet, som dækker dens næringsmæssige behov, uden usunde smagstilsætninger. Men valget af foder er ikke det afgørende for, om din hund vil spise eller ej, for den er ikke kræsen. Den prøver bare ihærdigt at få dig til at forstå den vigtige flok-kommunikation omkring maden.

Du kan hjælpe din hund til at spise sine sunde og gode måltider op hver gang med god appetit. Du skal bare lære at få styr på den vigtige kommunikation, der sker mellem jer hele tiden, og som du ind til nu måske ikke har været bevidst om eller ikke helt har forstået. Jeg vil gerne lære dig, hvordan du helt konkret ved hjælp af hundesproget kan løse såvel problemer med maden som andre adfærdsmæssige problemer.

Den bedste måde at komme i gang med at lære er at tilmelde dig mit online kursus Det Bedste Hundeliv, hvor et af modulerne handler om netop kommunikationen om maden og viser præcis, hvad du skal gøre i praksis, for at din hund kan spise helt ubekymret og med naturlig appetit. De øvrige moduler lærer dig om hundesproget i andre væsentlige situationer, der også er med til at påvirke din hunds appetit eller mangel på samme, og som desuden sætter dig i stand til også at løse andre evt. adfærdsproblemer i en og samme helhedsløsning.