Er hundens race skyld i adfærdsproblemerne? Eller hvad styrer egentlig adfærden?

Race er en af de faktorer, der oftest får skylden for adfærdsproblemer hos hunde. Det er en fortælling, der er bredt accepteret, at racen er bestemmende for hundens adfærd, og de fleste hundeejere forklarer gerne hundens adfærd og særligt den uønskede adfærd som et resultat af hundens race.

Men kunne der mon være andre faktorer end race, der er langt mere afgørende for hundens adfærd? Se videoen eller læs videre herunder for at høre nærmere.

Det er lidt pudsigt, at så mange ser race som styrende for hundeadfærd, for der er jo et ord for det, når man hos mennesker forventer en bestemt type adfærd udelukkende på baggrund af race. Det hedder racisme, og de fleste af os er da heldigvis ret enige om, når det handler om mennesker, at race ikke bestemmer adfærd, men at sociale forhold og miljø til gengæld spiller en stor rolle i udviklingen af et menneskes personlighed og adfærd.

Det samme gælder selvfølgelig for en hund. Det er ikke dens race eller afstamning, der bestemmer, hvordan den opfører sig. Alle hunde uanset race har forskellige personligheder, og hunden er et flokdyr. Flokken betyder alt for den, og dens adfærd er flok-afhængig. Det betyder, at dens adfærd til enhver tid påvirkes af dem, den er sammen med, fuldstændig ligesom du og jeg også opfører os forskelligt i en eller anden grad, alt efter om vi er sammen med vores bedste venner, svigerfamilien eller nye kolleger.

Hunderacens forventede adfærd

Enhver, der har fulgt et kuld hvalpe på tæt hold, ved, at de allerede meget tidligt efter fødslen viser forskellige personlighedstræk, for hver hvalp er selvfølgelig unik og har sin egen personlighed. I ethvert kuld uanset race er der typisk både den frække, den kontaktsøgende, den forsigtige, den modige og alt derimellem, og selvfølgelig er personligheden med til at forme hundens adfærd. Men personlighederne er fra start vidt forskellige, selvom hvalpene er af samme race. Det er ikke sådan, at alle hvalpene i et labradorkuld er den lalleglade, oversultne og meget imødekommende type. Der er forskel på hvalpenes personligheder, og nogle af dem vil matche de typiske menneskelige forventninger til labrador-racen meget godt, mens andre som udgangspunkt vil adskille sig væsentligt fra, hvad folk typisk forventer af en labrador.

I avlsarbejdet inden for de forskellige racer går man selvfølgelig efter at bruge avlsdyr, der matcher racebeskrivelsen både hvad angår fysik og mentalitet, og det betyder, at der kan være en større forekomst af bestemte personlighedstræk hos nogle racer, idet det er de personligheder, der primært avles på inden for den race, så bestemte træk både nedarves genetisk, og ikke mindst så nedarves de også socialt fra mor til hvalpe. Men ikke desto mindre så fødes alle absolut ikke med samme personlighedstræk, og alle racer rummer mange meget forskellige personlighedstyper. Så det giver ingen mening at forvente en bestemt personlighed eller adfærd ud fra hundens race. Når det gælder hundens størrelse, udseende, pels, sundhedsstatistik osv., er det meningsfuldt at se på racebeskrivelse, når man vælger sin hund, men adfærdsmæssigt er racen ikke det afgørende.

Den sociale arv og den tidlige adfærdsudvikling

I den første hvalpetid formes hundens adfærd af dens mor og søskende samt mennesker og evt. andre dyr omkring den. Fuldstændig ligesom hos mennesker grundlægger miljøet, oplevelser og relationer helt i starten den videre udvikling, og moren er et afgørende forbillede for hvalpen. Hendes stress niveau, adfærd og måde at kommunikere og forholde sig til andre individer samt forskellige situationer vil smitte af på hvalpen, og det vil dermed starte en retning for den videre udvikling.

Selvom hvalpen kun er hos sin mor i 8 uger og stadig er meget ung og umoden, når den skal videre til nyt hjem, når den at lære meget, som den tager med sig på godt og ondt. Så en god start med positive oplevelser og en mor i mental balance er selvfølgelig en stor fordel for hunden og for dens nye mennesker, men heldigvis lever hunde meget mere i nuet end os mennesker, og det betyder også, at en dårlig hvalpestart ikke skaber uoprettelig skade, hvis bare dens nye mennesker har vilje og kompetence til at løfte opgaven med at hjælpe hvalpen på rette spor. For selvfølgelig kan det kræve mere at hjælpe hvalpen til en god adfærd og trivsel, hvis den har haft en svær start, og jo før man sikrer den rette hjælp, jo bedre og nemmere går det.

Flokkens afgørende indflydelse på hundens adfærdsudvikling

Senere, når hvalpen flytter til et nyt hjem, er der 3 absolut styrende faktorer for dens videre mentale udvikling og adfærd, reaktioner og interaktion med andre:

1.       Hvilken rolle den oplever at have i flokken

2.       Hvordan dens relationer og kommunikationen i flokken er

3.       Dens stress niveau

Uanset hundens race, personlighedstype, sociale arv og start på livet, så er disse 3 faktorer de allervigtigste for hundens adfærdsmæssige udvikling, og det er netop disse faktorer, der bestemmer, om hunden udvikler adfærdsproblemer eller ej. Det er på sin vis meget heldigt, for det er alt sammen noget, du i meget høj grad kan påvirke gennem din måde at omgås hunden og kommunikere med den, når blot du lærer hvordan. Jo tidligere i hundens liv, du lærer at arbejde målrettet med de 3 parametre, jo nemmere går det at lykkes i praksis, men det er aldrig for sent. Selv med gamle hunde kan man ændre deres adfærd og løse problemer ved at arbejde konstruktivt med de 3 temaer.

Når du lykkes med at optimere på alle de tre parametre, så vil det effektivt hjælpe din hund til at slappe af, trives, samarbejde positivt og i det hele taget vise sig fra sin bedste side, uanset hvilke forudsætninger den havde fra start.

Jeg er så heldig, at jeg selv har en meget blandet hundeflok af 5 vidt forskellige personligheder, racer og str. De 4 af dem har det tilfælles, at de alle har haft en rigtig hård start på livet, og de havde adfærdsmæssige udfordringer, da vi fik dem, og 3 af dem er tilmed ubestemmelige raceblandinger født som gadehunde, men de trives nu alle rigtig godt og bidrager hver især positivt til vores flok.

Det gør de, fordi vi har arbejdet helhjertet og dedikeret med - gennem kommunikation på hundenes eget sprog - at optimere på netop de 3 parametre: rolle i flokken, kommunikation og relationer og stress niveau. Det har hjulpet dem til at slippe den mentale bagage, de havde med sig, slappe af og trives og være den bedste udgave af sig selv med de særlige og skønne personlighedstræk, de hver især har.

Hvilken hunderace har ingen adfærdsproblemer?

Jeg bliver tit spurgt, hvilken race man bør vælge, hvis man gerne vil undgå adfærdsproblemer, og det er der ikke et godt svar på. For jeg har klienter, der oplever adfærdsproblemer med alle forskellige racer, og jeg hører ofte fra hundeejere, der er chokerede over, hvordan deres hund kan have udviklet et bestemt adfærdsmæssigt problem, fordi det jo slet ikke matcher med racebeskrivelsen. Det kan fx være en passiv og introvert springer spaniel, der slet ikke vil med på tur, en labrador med anoreksi eller en rottweiler, der er angst for fluer. Jeg oplever omvendt også ejere, der bruger racen som undskyldning for adfærdsproblemet og dermed dømmer det håbløst at ændre på. Det er virkelig ærgerligt og meningsløst.

Hvad kan jeg så gøre for at undgå adfærdsproblemer?

Hvis du gerne vil sikre dig så godt, du kan, at din nye hund kan leve op til dine ønsker og forventninger, og I kan undgå adfærdsproblemer, så vælg en hvalp som starter sit liv i et godt og trygt miljø med en mentalt afbalanceret og sund tæve uden adfærdsproblemer. Tal med opdrætteren om hvalpenes forskellige personlighedstyper og lad enten opdrætter eller en adfærdsterapeut hjælpe med at vælge den hvalp, hvis personlighed matcher dig og din hverdag bedst.

Og sidst men ikke mindst: lær hvordan du selv kan påvirke de afgørende 3 parametre for hundens adfærdsmæssige udvikling. Og lær det allerhelst, inden du får hvalpen, for så går det allerlettest. Du kan også vælge at springe den krævende hvalpetid over og overtage en velfungerende, voksen omplaceringshund, men husk på, at dens adfærd også er flok-afhængig, så uanset hvor velfungerende den var i tidligere hjem, så er det din påvirkning af de 3 afgørende parametre: rolle i flokken, relationer og kommunikation og stress niveau, der bestemmer, hvor velfungerende den vil være i din flok.

Det er absolut mest konstruktivt at se hver enkelt hund som et unikt individ og fokusere på de 3 afgørende faktorer, der rent faktisk former adfærden, og som vi endda har kæmpestor indflydelse på. Når vi gør os den umage at lære at kommunikere med hunden på dens eget sprog, så bliver kommunikationen langt bedre, tilliden bliver større, og relationen bliver tættere.

Vil du lære det? Så vil jeg meget gerne hjælpe dig, og du lærer det bedst ved at gå i gang med mit online kursus Det bedste hundeliv. Jeg kommer også gerne ud på en hjemmekonsultation eller hjælper dig via coaching over tlf. eller online, men du lærer absolut mest og får det største udbytte ved at starte med online kurset. Derfor starter et forløb hos mig altid med det.