Løser kastration og sterilisation hundeadfærdsproblemer?

Det korte svar er, at det kun kan løse adfærdsproblemer, der primært er forårsaget af kønshormon. Og langt de fleste adfærdsproblemer har andre primære årsager, og her vil kastration af hanhunden eller sterilisation af tæven ikke løse problemet. I en del tilfælde vil kastration af hanhunden faktisk risikere at forværre problemet eller skabe andre adfærdsproblemer i stedet.

Desuden viser nyere forskning, at der kan være en del helbredsmæssige risici på den lange bane ved at kastrere og sterilisere, så der er al mulig grund til ikke at gøre det på et fejlinformeret grundlag. Hør nærmere i videoen eller læs videre herunder.

Som altid, når vi foretager forskellige indgreb i vores hundes liv, må fordele og ulemper overvejes nøje, så vi sikrer at gøre det, der er bedst for hundens livskvalitet. Og for at kunne lave en fornuftig afvejning ift. beslutning om evt. kastration eller sterilisation, er det vigtigt at forstå, hvilken effekt det kan forventes at have på hunden både fysisk og psykisk.

Der er mange myter derude især omkring kastration af hanhunde, og alt for mange hanhunde kastreres på grundlag af myterne i forsøget på at løse adfærdsproblemer, der ikke er forårsaget af kønshormon og dermed slet ikke kan løses af kastration. 
Vores skønne hanhund Hugo er en af dem. Vi overtog ham, da han som 2-årig skulle omplaceres pga. meget slem separationsangst og allergi, og inden da var han blevet kastreret, fordi hans daværende ejere håbede, det kunne give ham mere ro og hjælpe på separationsangsten, men det hjalp ikke spor. 

Adfærdsproblemernes årsager

Langt de fleste adfærdsproblemer er forårsaget af stress, der bunder i misforståelser mellem hunden og dens mennesker særligt omkring ansvarsfordelingen i flokken. Misforståelserne sker, fordi hunden taler hundesprog, og vi taler menneskesprog, og derfor går vi simpelthen fejl af hinanden i kommunikationen på nogle punkter, der er meget væsentlige for hunden og helt afgørende for dens adfærd. Resultatet bliver, at hunden påtager sig et alt for stort ansvar for sin flok, så den i stedet for at slappe af og nyde livet kommer gevaldigt på overarbejde.

Alt efter hundens personlighed og menneskenes adfærd over for den kan overarbejdet bestå i alt fra flittigt at aktivere sine mennesker (fx ihærdig opmærksomhedssøgen, ballade, snuppe ting, kommandere), at holde flokken samlet (følger mennesket tæt, problemer med alene hjemme), at holde styr på og opdrage på flokken (blander sig i ofte, napper i haser, gør, knurrer eller snapper efter sine mennesker) og at beskytte flokken mod mulige trusler ude fra (er vagtsom og gør af andre, laver udfald mod andre mennesker eller hunde). Jo mere stresset hunden bliver af det ansvar, den føler, jo mere dedikeret bliver den i sit overarbejde, og jo mere udtalt bliver den uønskede adfærd og tilbøjeligheden til overreaktioner. 

Og det er jo så her, mange hundeejere overvejer, især hvis det er en hanhund, om en kastration kunne løse adfærdsproblemerne. Men en kastration løser ikke de misforståelser hos hunden, der stresser den og udløser ovennævnte adfærdsproblemer. Misforståelserne kan kun løses effektivt gennem kommunikation på hundesprog. 

Men hvad er det så en sterilisation eller kastration kan og gør ift. hundens adfærd? 

Kastration af hanhunden stopper produktionen af kønshormonet testosteron og gør således hunden steril. Ved den kirurgiske kastration er virkningen permanent og forholdsvis hurtig og brat, mens den kemiske kastration virker langsommere og kun er midlertidig, så testosteron produktionen vil begynde igen, når virkningen af den kemiske kastration aftager. 
Testosteron har en væsentlig adfærdsmæssig betydning for hanhunden, da det i overført betydning ”giver hår på brystet”, for hormonet har som udgangspunkt en forstærkende effekt på mod og gåpåmod. Men særligt hos de hanhunde, der producerer meget testosteron og/eller lever nær intakte tæver, kan testosteronen også bidrage til adfærdsproblemer som udtalt uro ved duften af tæver i løbetid, uønsket urinmarkering, humpen, øget vagtsomhed og gøen, konfronterende og grænseoverskridende adfærd bl.a. ift. andre hanhunde - og afstikkere på egen pote i forsøget på at opsøge tæver i løbetid.

De her symptomer er forholdsvis almindelige i forbindelse med kønsmodning, hvor der naturligt en overgang bliver noget rod i hormonbalancen, men hos langt de fleste vil det med den rette adfærdsmæssige håndtering aftage, efterhånden som hunden modnes og kommer på den anden side af kønsmodningsfasen. Og symptomerne kan oftest forebygges og mindskes gevaldigt ved at sikre et generelt lavt stress niveau hos hunden. 
Hos de hanhunde, hvor de her typisk testosteron-relaterede symptomer er meget udtalte eller vedvarende, kommer kastrationen ofte på tale som en løsning, og den kan også bidrage til at dæmpe nogle af lige præcis de her symptomer, når de er forårsaget primært af et højt testosteron niveau, men udfordringen er, at alle symptomerne i mindst lige så høj grad – og oftere – skyldes de her førnævnte misforståelser omkring ansvarsfordelingen og den stress, de skaber hos hunden. 
Og hvis den egentlige årsag til problemadfærden i virkeligheden ligger der og ikke er hundens testosteron, så vil kastrationen ikke løse problemerne, i bedste fald dæmpe dem, men i værste fald kan den faktisk forværre dem.

Adfærdsmæssige risici ved kastration

Der er især en risiko ved vagtsomhed og aggressiv adfærd såvel generelt som specifikt overfor andre hanhunde, fordi den type adfærd meget ofte bunder i en dybere usikkerhed forårsaget af misforståelserne omkring ansvarsfordelingen. Og når man så kastrerer hanhunden uden først at afhjælpe den usikkerhed, der i virkeligheden forårsager adfærdsproblemet, så øges usikkerheden yderligere, fordi man jo ved kastrationen stopper produktionen af det testosteron, der styrker mod og gåpåmod hos hanhunden.

Det skaber stor risiko for to mulige scenarier: Enten at hanhunden bliver endnu mere gøende og/eller udfarende i sin adfærd, fordi usikkerheden forkorter dens lunte yderligere og får den til at overreagere endnu mere, eller at den mister modet til at være gøende og udfarende men så i stedet bliver ængstelig, fordi den underliggende usikkerhed jo ikke er afhjulpet. 

Så hvis man oplever de her udfordringer med sin hanhund, vil jeg anbefale, at man først og fremmest lærer at løse evt. misforståelser omkring ansvarsfordelingen, så man kan sikre, at hunden ikke i virkeligheden føler sig presset, usikker og stresset pga. et ansvar, den slet ikke skal bære. Og hvis der så stadig herefter er hormonrelaterede udfordringer fx i forbindelse med tæver i løbetid i nærheden, eller man fx har flere hunde og vil undgå drægtighed, så kan man, når den underliggende usikkerhed i hunden er afhjulpet, vælge at kastrere uden stor risiko for adfærdsmæssigt bagslag. 

Kirurgisk eller kemisk kastation

Vælger man at kastrere sin hanhund, har man to valgmuligheder: enten kirurgisk eller kemisk/medicinsk. De har nøjagtig samme virkning på testosteronniveau og dermed adfærd, men den kemiske kræver ikke indlæggelse og narkose, og effekten er midlertidig, så den aftager gradvist efter x antal måneder (fås med forskellig varighed). Alle udsving i hormonbalancen er i en eller anden grad stressende for kroppen og vil påvirke adfærd og stressniveau, og derfor er min anbefaling, at man undgår at skabe  unødige udsving. Så hvis man i første omgang vælger at kastrere kemisk men ønsker, at hunden skal forblive kastreret, vil jeg anbefale, at man foretager kirurgisk kastration, inden effekten af den kemiske begynder at aftage. Så skåner man hunden for unødige udsving i hormonerne og den stress, de kan medføre.  

Sterilisation af tæven

Sterilisation af tæven forhindrer først og fremmest drægtighed og stopper cyklus – og det skaber større hormonel stabilitet i kroppen, da de hormonelle udsving forbundet med den naturlige cyklus også stopper. Falsk drægtighed hos tæver er forårsaget bl.a. af hormonelle ubalancer relateret til cyklus, og derfor vil falsk drægtighed normalt ophøre helt efter en sterilisation. Nogle tæver udviser også spisevægring, ængstelighed eller aggressiv adfærd specifikt i forbindelse med løbetiden, og disse symptomer kan også dæmpes ved at stoppe løbetiderne med sterilisation. Men oftest kan alle disse symptomer faktisk også dæmpes væsentligt eller fjernes helt uden sterilisation ved blot at løse førnævnte misforståelser ved hjælp af hundesproget, så det generelle stress niveau sænkes.

For stress er i meget høj grad en katalysator for rod og udsving i hormonbalancen. Og under alle omstændigheder vil de her misforståelser, og den stress de skaber, oftest være den primære årsag til spisevægring, aggressiv eller ængstelig adfærd, også selvom den kun viser sig i forbindelse med løbetiden, så der er al mulig grund til at få lært at løse misforståelserne, sterilisation eller ej. 
Og uanset hvorfor man ønsker at sterilisere eller kastrere sin hund, så er det altid bedst at foretage indgrebet på et tidspunkt med lavt stress niveau og mest mulig ro på hormonerne. Så er både krop og sind bedst muligt rustet til at komme godt igennem indgrebet. For tæverne vil det typisk være ca. midt mellem to løbetider.  

Kastration og sterilisation kan kun fjerne problemer, der er forårsaget af kønshormon

Så for lige at opsummere, så kan sterilisation og kastration dæmpe eller helt stoppe den type uønsket adfærd, der primært er forårsaget af kønshormon, og det gælder kort fortalt hyperseksualiseret adfærd, falsk drægtighed og hanhundes piven, hylen og rastløshed pga. tæver i løbetid. Vær obs på, at humpen som regel ikke er hypersekualiseret adfærd stik imod hvad mange menensker tror, og hvad det umiddelbart ligner. Det er derimod er en dominerende adfærd, som fremkaldes af stress og usikkerhed. 

Ved gøende, dominerende eller aggressiv adfærd kan kastration eller sterilisation i nogle tilfælde medvirke til at dæmpe adfærden, men det kan absolut ikke anbefales at se det som løsningen på problemet. Der bør først og fremmest arbejdes med at løse de grundlæggende misforståelser i kommunikationen, der altid er den primære årsag til den type problemadfærd, og det gøres bedst ved at lære at bruge hundens eget sprog. 

Nogle problemer har intet at gøre med kønshormon

Ved andre typer adfærdsproblemer såsom generel stress, angst, alene hjemme problemer, hyperaktivitet og alt mulig andet giver det slet ikke mening at tænke kastration eller sterilisation som en mulig del af løsningen. Ved ængstelige hanhunde vil jeg direkte fraråde at kastrere. Hvis en kastration er nødvendig af medicinske eller praktiske årsager, vil jeg anbefale, man gør en dedikeret indsats for at kurere angsten ved hjælp af kommunikation på hundesprog, helst inden kastrationen foretages.  

Ønsker du hjælp til adfærdsproblemer?

Vil du gerne lære hundesprog og lære at løse den bagvedliggende årsag til din hunds adfærd, så problemerne kan løses effektivt? Så vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe dig. Bare klik på knappen herunder, så kan du se videoen om dine muligheder for at få hjælp hos mig