Har din hund alene-hjemme-problemer?

Kender du det der med at spekulere på, hvilken tilstand hjemmet mon er i, når du kommer hjem fra arbejde? At bekymre dig om at skulle ud ad døren, fordi du ved, din hund har rigtig svært ved at være alene hjemme?

Separationsangst kan få hunden til at tygge ting i stykker, gø, hyle, være urenlig og åbne vinduer og døre, når du lader den alene hjemme. Alt det ovennævnte er symptomer på en voldsom stress og desperation, og det føles forfærdeligt for hunden – og naturligvis også for ejeren, der bliver bekymret over at skulle lade hunden alene hjemme, får ødelagt inventar og måske også modtager naboklager.

Heldigvis findes der en effektiv løsning på problemerne, så både menneske og hund kan trives uden bekymringer, når hunden skal være alene hjemme.

Feedback fra Viola, som led af separationsangst

Jeg kender det godt

Jeg forstår fuldstændig den stress og bekymring, man som hundeejer føler i den situation, for nogle af vores hunde har også haft separationsangst – endda selvom de var sammen med vores andre hunde.

Vores Issa hylede desperat, væltede og ødelagde alt omkring sig, hvis hun var alene bare kort tid. Inden vi overtog hende, blev vi derfor advaret om, at hun nok aldrig ville kunne være alene hjemme. Dengang var jeg endnu ikke uddannet hundeadfærds-coach, men jeg følte mig alligevel helt overbevist om, at hun ville kunne finde ro med at være alene hjemme, hvis bare vi hjalp hende på den rette måde. Det havde jeg for så vidt ret i, men vi manglede den rigtige viden for at kunne hjælpe hende effektivt til den ro, hun manglede.

Derfor oplevede vi også hos os, hvor svært hun havde ved at være alene. Og selvom det blev lidt bedre henad vejen med vores tålmodighed, kærlighed og gode vilje, kom hun først helt af med separationsangsten, da jeg startede på Hundelytter uddannelsen. Da forstod jeg endelig den bagvedliggende årsag og lærte at fjerne årsagen til problemerne.

Da vi senere overtog vores Hugo, havde vi jo heldigvis lært, hvordan vi, straks fra vi hentede ham, kunne bruge hundesproget til at hjælpe ham af med hans meget alvorlige separationsangst, der også var en del af årsagen til, at han skulle omplaceres fra tidligere familie.

Hugo blev øjeblikkeligt desperat, når hans mennesker gik fra ham, gøede voldsomt, rev alting ned fra væggene, ødelagde inventar, åbnede låger, døre og vinduer og brød ud, hvis han kunne komme til det. Heldigvis blev det hos os hurtigt meget bedre, fordi vi vidste, præcis hvad det skyldtes, og hvordan vi skulle hjælpe ham.

Separationsangst kan fjernes effektivt – det kræver blot indsigt og viljen til forandring

Både Hugo og Issa sover nu trygt sammen med resten af flokken, når min mand og jeg ikke er hjemme, og det er så skønt for os allesammen. De er også begge generelt blevet gladere, nemmere og mere rolige hunde, der nyder livet i fulde drag.

Jeg har derfor et stærkt ønske om at lære andre hundeejere, hvordan også de - ligesom vi - kan forebygge og fjerne al separationsangst hos deres hunde, så flere hunde kan leve et afslappet og ubekymret liv med deres mennesker.

Vi har altid haft viljen til at hjælpe vores hunde af med deres problemer, men det lykkedes først rigtig, da vi fik den nødvendige indsigt i hundens psykologi og sprog, så vi blev i stand til at hjælpe dem på præcis den måde, som de forstår og har brug for.

Hvis du har viljen, men mangler indsigten til at hjælpe din hund effektivt af med separationsangsten, så læs her om, hvordan jeg kan hjælpe dig til den nødvendige indsigt, så din hund også kan sove trygt, når du ikke er hjemme.

Årsagen til separationsangst/alene-hjemme-problemer

En helt afgørende faktor for enhver hunds adfærd er, hvilken rolle den oplever at have i sin flok. Idet menneskesprog og hundesprog er så vidt forskelligt, opstår der ofte nogle misforståelser mellem hund og menneske, og en af de meget hyppige misforståelser er, at vi hundeejere kommer til at tildele vores hunde en helt anden rolle og et helt andet ”job”, end vi egentlig havde til hensigt; vi kommer til at signalere til dem, at de er ansvarlige for os, og at vi er afhængige af deres tilstedeværelse for at klare os. Hunden påtager sig med stor omhu ansvaret og løser opgaven, så godt den nu kan; i mange tilfælde bl.a. ved at følge sit menneske rundt i huset og holde øje med alt, hvad han/hun laver.

Men når vi går ud ad døren og afskærer hunden fra at følge med os, afskærer vi den også fra at passe det ”job”, vi har givet den. Det stresser den, og den bliver desperat af bekymring. Hunden lever i nuet og har lige der i det øjeblik ingen fornemmelse af, at dens menneske jo kommer hjem igen, bare er på arbejde, eller hvad vi mennesker nu ellers trøster os med at tænke på.

Hunden ved kun, at det menneske, der er en vigtig og elsket del af dens flok, og hvis sikkerhed den er ansvarlig for, nu er gået ud ad døren uden sin bodyguard. Den aner ikke, hvor han/hun er gået hen, med hvem eller hvor længe. Den ved bare, mennesket er væk, og at den nu ikke kan passe sit job og leve op til sit ansvar. Det skaber en bekymring og stress, der kan sammenlignes med, hvis vores 3-årige barn forsvandt ud ad hoveddøren, og vi var afskåret fra at følge efter.

Mange mennesker har en tendens til at se hunden som uartig og umulig, når den ”har lavet ulykker”, mens den var alene hjemme. Men den er hverken uartig eller umulig – blot ude af sig selv af bekymring, fordi vi pga. alt for gebrokkent hundesprog er kommet til at give den det indtryk, at den er ansvarlig for os og derfor altid burde følge os, hvor end vi går.

Løsningen på separationsangsten

Heldigvis kan vi ændre hundens jobbeskrivelse/rolleopfattelse, så den ikke længere omfatter ansvaret for os. Ved at bruge hundens eget sprog til at rette misforståelsen, kan vi vise hunden tydeligt og forståeligt, at den ikke længere har noget ansvar for os, og vi vil dermed give den friheden til at slappe af og slippe stress og bekymringer.

Så snart hunden overbevises om, at vi er i stand til at tage det fulde ansvar for os selv og resten af flokken, vil separationsangsten forsvinde, og hunden vil ikke længere bekymres eller stresses af, at vi går ud ad døren og lukker den bag os for fx at tage på arbejde.

Det er det, der lykkedes for os med både Hugo og Issa, trods det at ingen før troede, de nogensinde ville blive rolige med at være alene hjemme. Hvis du også gerne vil løse problemerne effektivt ved hjælp af din hunds eget sprog, vil jeg meget gerne lære dig hvordan.